Ingolf Ruh CFO Intersec 06 21 002
Hjem NYHEDER Netværksoperatører følger i sporet på det franske indenrigsministerium (MoI)

Netværksoperatører følger i sporet på det franske indenrigsministerium (MoI)

Af Redaktionen

Netværksoperatører indgår partnerskab med Intersec om levering af €50 millioner offentligt advarselssystem

Som et svar på Europa-Kommissionens mandat til etablering af et offentligt advarsels- og alarmsystem i tilfælde af terrorangreb har Frankrig markeret sig med en signifikant benchmark, der sætter de højeste krav og standarder, når det gælder integration og udnyttelse af de mest avancerede teknologiløsninger.

Geodata-specialisten Intersec er af det franske indenrigsministerium, ‘French Ministry of the Interior (MoI)’ for nyligt blevet udpeget som leverandør af et nyt og målrettet offentlig advarsels/alarm-system, ‘Public Warning System (PWR) baseret på brug af mobiltelefon-teknologi, og Intersec er nu også blevet valgt at de største mobile netværksoperatører i landet, så disse fremadrettet kan understøtte det nye nationale PWR.

Intersec GeoSafe løsningen vil gøre det muligt for myndighederne at benytte en række nye teknologier – herunder teknikker til hurtig processering af lokaliseringsdata, maskinlæring-algoritmer samt Europas Galileo-navigationssatellitsystem, så myndighederne på den måde kan spore og reagere på hændelser, så snart de opstår. GeoSafe kan levere banebrydende værktøjer som befolknings ’tæthedskort’, automatisk vælge de mest velegnede kommunikationskanaler afhængigt af omstændighederne, levere underretninger direkte i en mobil app samt aktivere sireneadvarsler og løbende ’retarget’ befolkningen, efterhånden som en krise udfolder sig. Løsningen vil også kunne udsende SMS-tekstadvarsler i realtid, der er skræddersyet i forhold til, hvor modtageren befinder sig i forhold til den aktuelle hændelse.

Som en kommentar til annonceringen forklarer Ingolf Ruh, ‘Chief Revenue Officer’ hos Intersec:

Ingolf Ruh CFO Intersec 06 21 002

Ingolf Ruh, Chief Revenue Officer hos Intersec

”Jeg er meget glad for, at vores teknologi er blevet anerkendt af et af de største europæiske lande som den bedste måde at levere en hurtig, fuldautomatisk proces, der kan nå så mange mennesker som muligt og på den måde være med til at redde liv. Som den eneste europæiske leverandør har Intersec konkurreret direkte med nogle større internationale aktører i kampen om at vinde kontrakten. Vi har på succesfuld vis demonstreret, at vi med afsæt i vores dybe viden inden for geodata og telekommunikation kan levere en løsning, der på en gang er pålidelig, fleksibel og fremtidssikker.”

Han fortsætter: ”Selvom mobiltelefon-advarsler vil blive den mest synlige del af det nye offentlige advarselssystem, så kræves der meget mere end bare tekstbeskeder at sikre befolkningen. Vores løsning tilbyder den påkrævede fleksibilitet og respons-evne, som kan holde både myndigheder og befolkningen informeret, og løsningen vil forblive teknologisk relevant mange år frem og garantere levering af de rigtige data til de rigtige folk på det rigtige tidspunkt.”

Selvom Intersec er trådt ind på markedet senere end nogle af de virksomheder, som Intersec har været i konkurrence med, så har Intersec været perfekt gearet til at opfylde alle kontraktkrav. Det hænger formentlig sammen med, at firmaets løsning ikke bygger på en eksisterende (legacy) løsning, der gennem årene er blevet løbende opdateret. Intersec’s løsning er derimod bygget op helt fra grunden med brug af de seneste teknikker inden for bl.a. hurtig dataprocessering og AI. Med kontorer på alle kontinenter har Intersec flere end 100 kunder på 80 lokationer, og på nuværende tidspunkt er der via Intersec-løsninger tilgang til den fysiske placering af mere en milliard mennesker og opkoblede objekter.

Firmaet startede med at udvikle software, der gør det muligt at levere højvolumen data med høje hastigheder til telecom-sektoren, før firmaet etablerede en position inden for udvikling af lokationsteknologi til teleoperatører. Et offentligt advarselssystem kræver præcis en sådan kombination af datahastigheder og lokationspræcision sammen med en dyb forståelse af forskellige implementeringsudfordringer på både myndigheds- og operatørniveau.

Opkoblet i en krisesituation

Den platform, som Intersec tilbyder, vil inkludere en applikation kaldet GeoSafe Crisis Management, som vil blive brugt at ’state’ services. Der vil også indgå en slags ’mæglingsplatform’, der gør det muligt at dirigere alarmbeskeder til infrastrukturen hos de mobilnetværksoperatører, der findes i Metropolitan France og i franske oversøiske territorier. I kølvandet på det valg, som det franske indenrigsministerium (MoI) har taget, forbereder de fleste større teleoperatører i Frankrig sig som nævnt på at adoptere Intersec-løsningen.

Fortrolighed og datasikkerhed er af allerstørste bekymring, og fortroligheden af mobilabonnenters data vil blive beskyttet af en algoritme, der præsenterer placeringsdata til de offentlige myndigheder på en anonymiseret og samlet måde. Dette gør det muligt at udføre opgaven med alarmering af enkelte borgere, samtidig med at informationerne om placeringen af de mobile enheder og de enkelte borgere holdes inden for rammerne af de netværk, som de enkelte kommunikationsoperatører benytter til at sende beskeder til modtager-enhederne.

Store krav

I forbindelse med MoL udvælgelsesprocessen, som tog ni måneder, blev firmaerne bedt om at demonstrere, hvordan de ville levere kommunikation i realtid til ministeriet og de civile sikkerhedsservices samt ’smart cities’ og infrastruktur serviceudbydere. Det har også været et krav, at alle de foreslåede løsninger skulle kunne understøtte eksisterende kommunikationsløsninger som bl.a. sirenesystemer, så disse let og ’sømløst’ kan integreres i det nye digitale alarmeringssystem.

Romain Moutard, der er ‘Lieutenant Colonel’ for de professionelle brandmænd og ‘Director of Projects’ ved MoI’s ‘Department for Digitalisation (DNUM)’, har det specifikke ansvar for at modernisere nødkommunikations-løsningerne til brug i forbindelse med sikkerheds-, sundheds- og nødservices. Han udtaler følgende om Intersec løsningen:

”Vi er stolte over, at vi i Europa råder over færdigheder, know-how og produkter, som gør det muligt for os at opbygge en suveræn alarmløsning af allerhøjeste klasse, der samtidig helt uden forsinkelser tillader, at nye innovationer og features kan inkorporeres, efterhånden som de bliver tilgængelige. Vi har en ambition om at opbygge en løsning, der vil etablere sig som en målestok for implementering af den type services i hele Europa. Vi har været tiltrukket af den høje grad af ‘fuldkommenhed’ i Intersec’s løsning og firmaets erfaringer med at levere meddelelser i stor skala afhængig af den fysiske lokation af modtagerne samt firmaets garanti om at holde løsningen helt i front rent teknologisk i de kommende år”.

Internationalt har det i en længere periode stået klart, at der er behov for en bedre måde at levere målrettede og præcise realtidsdata til folk, der er direkte påvirket af alvorlige hændelser som naturkatastrofer, industri- eller transportulykker samt terrorangreb. Annonceringen af projektet blev foretaget af ‘Minister of Ecological Transition’, Barbara Pompili, og ‘Minister of the Interior’, Gérald Darmanin, nøjagtig et år efter branden på Lubrizol’s kemiske fabrik i Rouen, som påvirkede tusindvis af mennesker og har givet anledning til en regerings-undersøgelse.

Som et yderligere incitament har Europa-Kommissionens givet mandat til, at hvert land i Europa skal have et digitalt befolknings-alarmeringssystem i 2022, og mange EU-medlemsstater ser på Frankrig som et eksempel til opfølgning. Frankrig sigter på at have det nye offentlige Intersec advarsels/alarmsystem operationelt inden for de næste 12 måneder.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>