Ny app gør skrald til vinderkuponer: Vind op til 85.000 kroner med LitterLotto ved at smide skrald ud
Hjem BÆREDYGTIGHED Ny app gør skrald til vinderkuponer

Ny app gør skrald til vinderkuponer

Af Redaktionen

Vind op til 85.000 kroner med LitterLotto ved at smide skrald ud

Ny app hjælper med at fjerne irriterende skrald fra gaderne og giver samtidig mulighed for at vinde 85.000 kroner i den månedlige jackpot-pulje.

Hvad siger du til at kunne vinde op imod 85.000 kroner ved bare at smide din brugte sodavandskop ud i skraldespanden?

LitterLotto er en ny app, som lanceres i Danmark, med det formål at opildne borgere til at holde gader og stræder rene og affaldsfrie – samtidig med at brugerne kan vinde en lang række præmier, herunder en månedlig jackpot på op imod 85.000 kroner.

Og for at kunne deltage i lodtrækningen? Du skal bare smide enkelt stykke skrald ud i.

LitterLotto kommer både til iOS og Android og Danmark er det første land, hvor skrald nu kan omdannes til en mulighed for at vinde små og store pengepræmier – alt sammen for at undgå skrald i gader og i naturen. Med appen tager man et billede af sit skrald, når du smider det ud, og du kan med det samme se, om du har vundet eller ej. Uanset hvad deltager du i den månedlige jackpot-pulje.

Appen er gratis, og du kan deltage lige så mange gange, du vil, så længe at du bliver ved med at smide affald ud i skraldespande.

”Danskerne er allerede fantastiske til at genbruge og sortere affald, men alligevel ender skrald og affald i naturen og i gader og stræder, hvor det ikke hører hjemme. Med Litterlotto giver vi brugerne en grund til at smide deres eget affald korrekt ud i skraldespande eller tage det med hjem, men også til at opsamle andres. De enkelte brugere kan vinde store præmier, men på den lange bane er det samfundet, som vinder,” siger David Landsberg, medstifter og CEO hos LitterLotto.

Bekæmpelse af affald
Via Litterlotto-appen får brugerne mulighed for at se deres egne data for, hvor meget affald, de har smidt ud samt hvilken type affald. Litterlottos indbyggede AI skanner brugernes fotos og ser, hvad det er for en type skrald, hvilket også bliver registeret på platformen.

”Hvis vi kan hjælpe med at skabe en verden med mindre affald, så har vi nået vores mål. Vi håber på, at vi med Litterlotto kan få folk til at huske deres eget affald fra eksempelvis skovturen og måske endda tage noget ekstra med, der ligger omkring dem. Cigaretskod er særligt et stort problem, så vi vil hjælpe til, så folk husker at smide dem ud på den rigtige måde,” siger David Landsberg, CEO hos LitterLotto.

Ny app gør skrald til vinderkuponer: Vind op til 85.000 kroner med LitterLotto ved at smide skrald udDataene for skraldetyper og lokationer deles med offentlige myndigheder, så der bedre kan sættes ind i forbindelse med bekæmpelsen af affald i det offentlige rum.

”Jo flere brugere vi får på platformen, jo bedre bliver vores AI. På den måde vil vi kunne samarbejde direkte med myndigheder og kommuner til at give en bedre viden i forhold til, hvor og hvordan affald og skrald påvirker vores nærmiljøer og naturen,” siger Dafydd Jones, medstifter og CTO hos LitterLotto.

Store og små præmier

Præmierne kommer i mange forskellige størrelser. Hver gang et stykke affald registreres, kan brugeren se med det samme, om de har vundet en ”Spot prize,” der varierer fra 50 kroner til 2.000 kroner. Ligeledes giver hvert stykke affald et lod i den store månedlige jackpot-pulje på 85.000 kroner.

Appen kan downloades her og er gratis for alle brugere. Personfølsomme data videresælges ikke, og appen finansieres af sponsoraftaler med virksomheder. Appen kan bruges af brugere i alle aldre, men børn under 18 skal have godkendelse fra deres forældre for at kunne modtage en præmie.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>