Ny onlineguide skaber gennemsigtighed i advokatbranchen
Hjem NYHEDER Ny onlineguide skaber gennemsigtighed i advokatbranchen

Ny onlineguide skaber gennemsigtighed i advokatbranchen

Af Redaktionen

Med et mål om at skabe overblik og gennemsigtighed i en vanskeligt tilgængelig branche lancerer norsk serieiværksætter nu Advokatguiden i Danmark.

Platformen skal give klienter nemmere overblik og adgang til den helt rette advokathjælp.

På det nye website Advokatguiden.dk, der allerede har haft stor succes i Norge, kan brugerne nu søge blandt knap 5000 danske advokater og juridiske assistenter, og sortere i søgeresultaterne ud fra bl.a. juridiske fagområder, geografisk placering, pris, sprog og – ikke mindst – bedømmelser og anmeldelser. Det er således en platform, der skaber transparens for borgere, som vil sikre sig en god advokat.

Advokatguiden er grundlagt af den norske serieiværksætter og selv tidligere advokat Erling Løken Andersen. Som hjælp til besøgende på Advokatguiden.dk kan brugere, som allerede har benyttet sig af advokatydelser, bedømme de benyttede advokater, dels med stjerner, dels deres personlige, verificerede beskrivelser.

Advokaterne kan rangeres efter parametre som juridiske færdigheder, tilgængelighed, kvalitet af det udførte arbejde samt kommunikation. Det gør det lettere for brugerne at skaffe sig et overblik over advokatbranchen.

Større gennemsigtighed

“En stor fordel for brugerne er, at vi kan synliggøre de særligt gode, men også de mindre gode advokater. Det bidrager til transparens i branchen, og det må enhver dygtig advokat se som en fordel,” siger Erling Løken Andersen.

Den norske version af Advokatguiden blev lanceret i maj 2020, og har i dag, godt et år senere, 25.000 besøgende pr. måned, og er i fortsat fremgang.

Erfaringerne fra den store succes i Norge viser, at der er stort behov for en platform som Advokatguiden. Udover den store tilslutning fra advokaternes kunder og klienter nyder Advokatguiden også stor tilslutning fra brede kredse blandt advokaterne, som her ser en oplagt mulighed for at komme i kontakt med nye kunder.

Ny onlineguide skaber gennemsigtighed i advokatbranchen

Erling Løken Andersen

“Advokater rekrutterer traditionelt deres klienter gennem netværk og mund-til-mund-metoden. Via Advokatguiden.dk får advokaterne mulighed for at opnå kontakt til nye kunder, som efterspørger nøjagtigt de kompetencer, advokaterne besidder. Derfor er vi glade for nu at kunne introducere Advokatguiden i Danmark. Jeg håber selvfølgelig på, at danske brugere og advokater vil tage lige så godt imod platformen som i Norge, og se det som en hjælp til at sammensætte det helt rigtige match mellem advokat og klient,” siger Erling Løken Andersen.

Motiveret af skattesag

I Norge er serieiværksætter Erling Løken Andersen først og fremmest kendt som ophavsmanden til det sociale onlinemedie Biip.no, som han i 2008 solgte for 78 mio. norske kr.

Efter salget løb han ind i en disput med det norske skattevæsen om beskatningen af fortjenesten. Efter forgæves at have ledt efter en advokat, som kunne varetage hans interesser til en fornuftig pris, indskrev Løken Andersen sig på jurastudiet ved universitetet i Oslo som han gennemførte på halv tid. I 2015 vandt han derefter sagen mod skattevæsenet.

Efterfølgende arbejdede Erling Løken Andersen som senioradvokat i Advokatfirmaet Berngaard i Oslo. I 2020 stoppede han som advokat for udelukkende at hellige sig arbejdet med Advokatguiden.no og udviklingsselskabet Omega Media AS.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>