Byt din gamle telefon og plant et træ: OnePlus lancerer nyt spirende trade-in program
Hjem LEVERANDØRONEPLUS OnePlus lancerer nyt spirende trade-in program

OnePlus lancerer nyt spirende trade-in program

Af Redaktionen

OnePlus annoncerer et nyt grønt trade in-program i samarbejde med klimaorganisationen Ecologi, der skal bidrage med at reducere virksomhedens klimaaftryk.

Hver gang en bruger afleverer deres gamle smartphone og køber en ny på OnePlus’ hjemmeside, vil OnePlus plante et nyt træ i udvalgte skovarealer verden over.

OnePlus forventer at plante tusindvis af nye træer årligt med et nyt trade-in program, hvor brugere har mulighed for at bytte deres gamle smartphone til en ny model på OnePlus’ hjemmeside. Træerne vil blive plantet i særligt udvalgte skovområder verden over og er et lille men vigtigt skridt for at understøtte en mere bæredygtig forretning og verden.

“Ved at give OnePlus’ brugere en mulighed for at hjælpe planeten, hver gang de køber en ny smartphone, hjælper vi dem med at gøre en positiv forskel for planeten. Ved at samarbejde med Ecologi håber vi fortsat at kunne reducere vores indvirkning på verden og samtidig blive en mere bæredygtig virksomhed, “ siger Tuomas Lampen, Head of European Strategy i OnePlus.

Linda Adams, Head of Partnerships i Ecology, tilføjer:

“Selvom der fortsat er meget arbejde at gøre i branchen for forbrugerelektronik, er det fantastisk at se, hvordan OnePlus tager vigtige skridt for at mindske produkternes miljøpåvirkning, samtidig med at de støtter skovrejsningsprojekter. OnePlus har en global tilstedeværelse og en stor kundebase, og vi håber, at de kan være et forbillede for andre virksomheder i branchen og inspirere flere til at deltage i den kollektive kamp mod klimaforandringer.”

Stort fokus på bæredygtighed 

Byt din gamle telefon og plant et træ: OnePlus lancerer nyt spirende trade-in programOnePlus’ samarbejde med Ecologi er en vigtig del af OnePlus’ bestræbelser på at blive en mere bæredygtig forretning. Både OnePlus og moderselskabet OPPO har lanceret nye grønne initiativer, fx grøn emballage, reduktion af generel plastik-forbrug, længere produktlevetider og etableringen af trade-in programmer med fokus på genanvendelig elektronik.

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>