Stellantis har gennemført eFuel-test på 28 motorvarianter for at bidrage til CO2-reduktion af eksisterende ICE biler
Hjem ENERGI Stellantis har gennemført eFuel-test på 28 motorvarianter for at bidrage til CO2-reduktion af eksisterende ICE biler

Stellantis har gennemført eFuel-test på 28 motorvarianter for at bidrage til CO2-reduktion af eksisterende ICE biler

Af Redaktionen

Stellantis har netop bekræftet, at man har gennemført test af eFuels på 28 motorvarianter for at bidrage til at accelerere reduktionspotentialet for CO2-emissioner fra de 28 millioner Stellantis-modeller med forbrændingsmotorer (ICE), der er produceret siden 2014 (Euro 6) i Europa.

Stellantis har fortsat forpligtet sig til kun at sælge BEV-personbiler i Europa ved udgangen af årtiet.

  • Stellantis har forpligtet sig til 100 % salg af elektriske personbiler i Europa inden 2030, men samtidig tester producenten anvendeligheden af eFuels på europæiske køretøjer produceret siden 2014 (Euro 6) for at styrke reduktionen af CO2-emissioner
  • 28 motorvarianter testes med henblik på at gøre dem eFuels-venlige, hvilket kan give en reduktion på op til 90 % CO2-emissioner
  • Løsningen kan anvendes på op til 28 millioner Stellantis-modeller med potentiale til at reducere op til 400 millioner tons CO2 i Europa fra 2025 til 2050
  • Stellantis har et ambitiøst mål om at opnå netto-nuludledning i 2038 som skitseret i Dare Forward 2030 strategien.

Som en del af den værktøjskasse, der er tilgængelig til at reducere CO2-emissioner og bekæmpe klimaændringer, er eFuel et drop-in erstatningsbrændstof fremstillet af opsamlet atmosfærisk CO2 og vedvarende energi.

Den brede anvendelse af eFuels vil give kunder med eksisterende ICE-biler en nem og overkommelig mulighed for reducere udledningen af CO2-emissioner fra deres biler uden at skulle udskifte dem med en ny model, opgradere motorens brændstofsystem eller afvente et nyt infrastrukturnetværk.

“Vi intensiverer vores kamp mod global opvarmning ved at teste kulstofneutralt brændstof som en komplementær løsning til vores holistiske tilgang til dekarbonisering. Selvom vi forbliver urokkelige i eksekveringen af vores ambitiøse elektrificeringsstrategi, skal vi også finde smarte alternativer til at reducere CO2-emissionerne for de 1,3 milliarder eksisterende ICE-biler,” udtaler Stellantis CEO Carlos Tavares. “Ved at arbejde på at sikre, at vores Stellantis-motorer er eFuels-kompatible, sigter vi mod at give vores kunder endnu et værktøj i kampen mod global opvarmning – et værktøj, der kan have en næsten øjeblikkelig effekt. Dette skridt er desuden i overensstemmelse med vores forpligtelse om at opnå netto-nuludledning i 2023. ”

Stellantis har gennemført eFuel-test på 28 motorvarianter for at bidrage til CO2-reduktion af eksisterende ICE bilerStellantis tester og validerer 28 motorvarianter, som er produceret fra 2014, og testen inkluderer både benzin- og dieselmotorer. Den omfattende valideringsprotokol inkluderer bl.a. test af udstødningsemissioner, start, motorkraft, pålidelighed, udholdenhed, oliefortynding, brændstoftank, brændstofledninger og filtre. Brugen af eFuel i de op til 28 millioner Stellantis-biler har potentiale til at reducere op til 400 millioner tons CO2-emissioner i Europa fra 2025 til 2050.

Produktionen af eFuel er en mulighed for at gentænke energiproduktion ved at omdefinere energikilderne, så de er baseret på tilgængeligheden af vind- og solbælter, frem for udvinding af nuværende fossile brændstoffer.

Stellantis investerer mere end €30 milliarder frem til 2025 i elektrificering og software for at levere BEV-modeller, der opfylder kundernes krav. Koncernen undersøger også supplerende løsninger for at øge indsatsen for at reducere CO2-emissionerne og samtidig opfylde sin forpligtelse til at tilbyde rene, sikre og overkommelige mobilitetsløsninger.

Kernemålene for Dare Forward 2030 strategien er, at 100 % af salget af personbiler i Europa og 50 % af salget af personbiler og lette erhvervskøretøjer i USA skal være BEV’er ved udgangen af årtiet. Herudover er ambitionen at fordoble nettoomsætningen inden 2030 (versus 2021), bibeholde den tocifrede justerede overskudsgrad og ikke mindst at blive nummer et i kundetilfredshed for produkter og tjenester på alle markeder inden 2030.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>