Weibel Scientific sætter erfaren ingeniør i front for projekter
Hjem NYHEDER Weibel Scientific sætter erfaren ingeniør i front for projekter, Henrik Bo Petersen

Weibel Scientific sætter erfaren ingeniør i front for projekter, Henrik Bo Petersen

Af Redaktionen

Weibel Scientific har ansat Henrik Bo Petersen som Vice President for Projekter.

Han får det øverste ansvar for, at alle radarvirksomhedens projekter styres effektivt og til de højeste standarder, fra udvikling til produktion og levering.

Weibel Scientific er verdens førende leverandør af Doppler-radarer og har insourcet al udvikling og produktion til hovedkontoret i Allerød.

De oplever en stærkt stigende efterspørgsel på deres radarsystemer, som anvendes i forsvar, rumfart og til beskyttelse af kritisk infrastruktur verden over, og den nyoprettede rolle som Vice President Projects er helt central for at kunne indfri en ambitiøs vækstplan, som skal mere end fordoble omsætningen til en milliard kroner på fem år.

”Vores radarsystemer og vores kunders behov er komplekse, og vi udvikler og producerer alle dele selv, så vi har fuld kontrol over det endelige produkt. Det betyder, at vores projekter er komplekse, og det er helt afgørende for os at levere det ypperste til vores kunder til tiden. Jeg kan ikke forestille mig en stærkere profil end Henriks til at drive vores projektorganisation, og vi er glade for at kunne drage fordel af hans store erfaring med både projektstyring, kundekontakt og ledelse af teams på tværs af faglighed og landegrænser,” siger Frode Scott Nilsen, CEO i Weibel Scientific.

Også Henrik Bo Petersen ser et perfekt match:

”Jeg har fulgt Weibel fra sidelinjen i mange år. Som ingeniør er det svært ikke at være fascineret af, hvordan deres danskudviklede radarteknologi sætter global standard. Samtidig er det en virksomhed med værdierne i orden og med yderst ambitiøse vækstplaner. Det er for mig den perfekte kombination, og jeg glæder mig til at sætte min erfaring i spil til at sikre en endnu mere professionel projektstyring baseret på et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem alle de dygtige mennesker i Weibel.”

Weibel Scientific sætter erfaren ingeniør i front for projekter

Henrik Bo Petersen

Henrik Bo Petersen kommer til stillingen med 30 års erfaring med styring af komplekse projekter fra lignende lederroller i blandt andre GEA, hvor han senest var Senior Vice President med ansvar for mejeri-projektdivisionen i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Kort version af navnenyt

Henrik Bo Petersen er tiltrådt som Vice President for Projekter i Weibel Scientific. Den nyoprettede rolle er helt central for at kunne indfri en ambitiøs vækstplan, som skal mere end fordoble radarvirksomhedens omsætning på fem år. Henrik Bo Petersen får det øverste ansvar for, at alle projekter drives effektivt og til de højeste standarder, fra udvikling til produktion og levering.

Han kommer til stillingen med 30 års erfaring med styring af komplekse projekter fra lignende lederroller i blandt andre GEA, hvor han senest var Senior Vice President med ansvar for mejeri-projektdivisionen i Europa, Mellemøsten og Afrika. Han vil også trække på sin baggrund som ingeniør.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>