​Danske Spil: Chiefs vinder tæt Super Bowl

Kansas City Chiefs er favoritter i Super Bowl mod San Francisco 49ers.

​Danske Spil: Chiefs vinder tæt Super Bowl 1Danske Spil giver odds 1,77 på Chiefs-sejr i et opgør, hvor der er lagt op til masser af point

En af de absolut største enkeltstående sportsbegivenheder i verden finder sted natten til mandag, hvor Hard Rock Stadium i Miami lægger hus til årets Super Bowl mellem Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers.

Super Bowl har også herhjemme vokset sig til en større og større begivenhed, hvor mange holder sig vågne hele natten og undervejs holder sig i gang med snacks og kolde drikke. De mange NFL-fans kan i år se frem til en tæt kamp mellem to hold, som forventes at sætte mange point på tavlen.

– Vi har Chiefs som små favoritter til odds 1,77, men det er ikke meget, der skiller de to hold. Sidste år fik vi en historisk pointfattig Super Bowl, men det vil overraske os meget, hvis det gentager sig i år. Både 49ers og Chiefs har lavet mange point i playoffs, og derfor vil det ikke være en kæmpe overraskelse, hvis de samlet laver over 55 point til odds 2,10, siger oddssætter hos Danske Spil, Kenni Fehstedt.

Det bliver en kamp mellem et af ligaens bedste angreb i Chiefs mod et af de bedste forsvar hos 49ers. To af årets profiler Raheem Mostert og Patrick Mahomes venter derfor at indtage centraler roller.

– I sidste kamp løb 49ers’ Mostert for utrolige 220 yards mod Green Bay Packers. Gentager han den bedrift, er der hele odds 20,20 at hente, og kommer han kun over 100,5 yards, giver vi odds 3,10. Omvendt skal Chiefs håbe, at Mahomes har varmet kastearmen grundigt op. Kaster han mindst 3 touch downs får du odds 2,10, lyder det fra Kenni Fehstedt.

Super Bowl er også en stor begivenhed hos Danske Spil, som byder på en lang række af specials til kampen. Det er Super Bowl nummer 54 og det betyder, at der er udbudt et stort udvalg af spil til odds 54, ligesom året også markeres med flere spil til odds 20,20.