OnePlus Nord kan nu bestilles hos 3

OnePlus er det mest anbefalede smartphonebrand i Danmark blandt nuværende eller tidligere OnePlus-brugere.

OnePlus Nord kan nu bestilles hos 3 1Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af OnePlus, og fra i dag kan den spritnye og budgetvenlige OnePlus Nord bestilles hos 3. Slår man hurtigt til, får man de trådløse høretelefoner Bullet Wireless Z med i købet.

Smartphonegiganten OnePlus har på få år opbygget en dedikeret fanskare i Danmark. Det skyldes ikke mindst telefonernes ydeevne, batterilevetid og skærmkvalitet, der ifølge en ny undersøgelse fra YouGov foretaget på vegne af OnePlus, er nogle af de elementer, som gør, at nuværende eller tidligere OnePlus-brugere anbefaler mærket til andre.

Her til eftermiddag har OnePlus løftet sløret for den nye produktlinje OnePlus Nord. Den første telefon i serien kan købes i 3’s butikker fra d. 4. august, men allerede nu kan man bestille OnePlus Nord på 3.dk, i 3’s butikker og via 3’s kundeservice. Her kan man fx vælge OnePlus Nord med 128 GB med et Fri Tale 25GB 3LikeHome-abonnement for kun 75 kr. pr. måned i 40 måneder for telefonen og 160 kr. pr. måned for abonnement med seks måneders binding, hvilket svarer til en minimumspris på 4.060 kr. inkl. oprettelse.

”OnePlus har historisk set slået sig op på at kunne tilbyde premiumfunktioner til mellemklassepriser, og det har gjort dem til en stærk spiller på markedet for Android-telefoner med utroligt loyale brugere. Med OnePlus Nord går de i markedet med en endnu skarpere prissætning, samtidig med at telefonen på indholdssiden til fulde lever op til hypen fra tidligere lanceringer. I kølvandet på coronakrisen har vi set en større efterspørgsel end normalt på mere budgetvenlige smartphones, så vi har høje forventninger til OnePlus Nord,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

”Stort set alt du kunne ønske dig”

OnePlus Nord byder bl.a. på et ultra-vidvinkel selfie-kamera med 105-graders synsfelt, som tager dine selfies til nye højder. På telefonens bagside sidder et kamera i liga med de bedste flagskibsmodeller. Kameraet har 48 megapixel-opløsning, ultra-vidvinkel-linse, makrokamera og dybdesensor.

OnePlus Nord kan prale med Qualcomms Snapdragon 765G 5G-processor og en 90Hz refresh rate AMOLED-skærm, som tilsammen garanterer en førsteklasses brugeroplevelse uden forsinkelser. Det kraftfulde batteri på 4115 mAh sikrer rigeligt strøm til hele dagen, men skulle du alligevel løbe tør, er OnePlus Nord udstyret med Warp Charge 30T. Det betyder, at telefonen lader op fra 1 % til 70 % på bare en halv time – også selv om du bruger den imens.

Bestiller du OnePlus Nord hos 3 som en af de første, får du desuden de trådløse høretelefoner Bullet Wireless Z med i købet til en værdi af 399 kr. Forventet levering 4. august.

Info og priser

OnePlus Nord fås hos 3 med 8 GB ram og 128 GB hukommelse i farverne ’Gray Onyx’ og ’Blue Marble’ samt med 12 GB ram og 256 GB hukommelse i farven ’Gray Onyx’.

Hos 3 kan man bestille den nye OnePlus Nord med en række abonnementer på 3.dk, i 3’s butikker og via 3’s kundeservice. Eksempelvis kan OnePlus Nord med 128 GB købes hos 3 med et Fri Tale 25GB 3LikeHome-abonnement for kun 75 kr. pr. måned i 40 måneder for telefonen og 160 kr. pr. måned for abonnement med seks måneders binding, hvilket svarer til en minimumspris på 4.060 kr. inkl. oprettelse.

Kontantpris uden abonnement er 3.449 kr.

De trådløse høretelefoner Bullet Wireless Z til en værdi af 399 kr. medfølger, så længe lager haves, dog kun ved bestilling til og med 3. august 2020.