Untitled 6
Hjem UDDANNELSE Zleep Hotels lancerer ny kommunikations- og uddannelsesplatform

Zleep Hotels lancerer ny kommunikations- og uddannelsesplatform

Af Redaktionen

Som første hotelkæde i Danmark giver Zleep Hotels nu medarbejdere mulighed for at deltage i AMU-godkendte uddannelsesmoduler via kædens interne medarbejderapp: Actimo, a Kahoot! company.

 ”Jeg har svært ved at få armene ned”, fortæller en begejstret Tina Berning, Director of HR i Zleep Hotels.

Uddannelse hvor og hvornår det passer

Du kender det helt sikkert. Det klassiske kursusforløb med fysisk fremmøde og et klasselokale fyldt med kursister. Mon den struktur kan udfordres? Det mener Zleep Hotels helt bestemt. Med investeringen i den nye uddannelsesplatform følger nemlig også uddannelse on demand. En tjeneste der tilbyder uddannelse på kursistens præmisser og dermed uden faste rammer for tid og sted:

”Uddannelse af personale har altid været højt prioriteret i Zleep, og med lanceringen af appen har vi nu gjort det endnu mere fremkommeligt og fleksibelt for vores medarbejdere at deltage i uddannelsesforløb. Forløbene er inddelt i små videoseancer, der kan tilgås hvor og hvornår end, det passer den enkelte. Alt foregår online, og der er ingen grund til ændringer i vagtplanen, da videoseancerne kan tilgås via telefon og blot kræver 5 til 15 minutters fratrædelse i vagten”, fortæller Zleep Hotels’ Director of HR, Tina Berning, om hotelkædens nye, store investering.

Oplæringsprocesser på tværs af landegrænser

Uddannelsesplatformen er tillige et vigtigt redskab, når det kommer til oplæring af nyt personale, og her er det især funktioner som pre- og onboarding, der, ifølge Zleep, skaber de bedste muligheder for håndtering af oplæringsprocesser på tværs af landegrænser:

Untitled 6”Appen bliver et stort aktiv, når vi inden længe skal uddanne og oplære personale uden for landets grænser, da den foruden en uddannelsesplatform tillige fungerer som opslagsværk, kommunikationskanal og et solidt redskab for pre- og onboarding. Introforløbene præsenteres af medarbejderne selv, hvilket i mine øjne skaber de absolut bedste kriterier for succesfuld vidensdeling og en effektiv oplæring af nyt personale, og endvidere kreeres en bro hotellerne, afdelingerne og landene imellem”, fortæller Tina Berning om de videre fremtidsplaner.

Appen er udarbejdet i samarbejde med Actimo og Institut for Læringsdesign.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>