Garmin lancerer Approach S62 førsteklasses golfur
Hjem NYE PRODUKTER Garmin lancerer Approach S62 førsteklasses golfur

Garmin lancerer Approach S62 førsteklasses golfur

Af Redaktionen

Garmin International, Inc., en del af Garmin Ltd.  lancerede i dag det førsteklasses GPS-golfur Approach S62 med fuldt farvedisplay, der samler vigtig information om banen direkte på håndleddet.

Garmin lancerer Approach S62 førsteklasses golfurApproach S62 har et større display, som er nemmere at læse, samtidig med at uret har et elegant design, der bliver bemærket i klubhuset: Den 1,3 tommer store farvetouchscreen – 17 procent større end den tidligere model – kan læses i sollys og har en ridsefast keramisk urkrans. Med en række funktioner, der kan forbedre golfspillet, tilbyder Approach S62 funktioner som PlaysLike Distance, visning af hazarder og Virtual Caddie, der analyserer vigtige faktorer som vind, hastighed, banens layout og golfspillerens tidligere slag til at foreslå den bedste kølle til hvert slag. Approach S62 bliver fremvist i Garmin-standen (#1813) ved dette års PGA Merchandise Show i Orlando, 22.-24. januar.

”Approach S62 giver golfspillere adgang til essentiel golfinformation som intet andet ur på markedet med et udseende, der passer til mere end klubhuset,” siger Dan Bartel Garmins Vice President of Consumer Sales på verdensplan. ”Takket være vores nye indbyggede Virtual Caddie og detaljerede baner kan Approach S62 omdannes til en caddie, der kender dig og 41.000 baner i hele verden.”

Approach S62 skiller sig ud med sin præcise evne til at lægge en strategi og finjustere golfspillerens runde. Når golfspillere strander med et blindt slag og ikke kan se flaget, viser Approach S62’s PinPointer-funktion spillerne flagets nøjagtige retning. Uret bruger PlaysLike Distance-funktionen til at justere afstande, så der tages højde for slag op og ned ad bakke. Med Hazard View kan golfspillere hurtigt scrolle gennem hvert hazard på kortet for at få korrekte oplysninger om afstande og vide, hvad de skal undgå under spillet. Takket være Green View-funktionen, viser uret hver enkelt greens ægte form, uanset hvor spilleren befinder sig på banen og gør det muligt at trække og slippe flaget for større præcision. Derudover anvender Approach S62 en Autoshot Round Analyzer til at måle og gemme slagenes distancer. Den effektive måling af spillet kan parres med et Approach® CT10 golfkølletrackersystem (tilbehør) for at booste sporingen af detaljerne i spillet.

Entusiastiske spillere kan få endnu mere indsigt i deres spil, når de parrer Approach S62 med Garmin Golf-app, der giver adgang til den nye golfpræstationsside.

Statistikker bliver beregnet i appen og efterfølgende sendt til uret, så brugere kan se deres handicap, nøjagtighed på fairway og greens og tilgå succesrate for slag. Appen giver endda en analyse af slagudvikling og giver spillere mulighed for at deltage i ranglister og turneringer med andre spillere verden over.

Approach S62 tilbyder et omfattende sæt af funktioner, der rækker langt ud over golfbanen, med forbedret håndledsbaseret pulsmåling, der måler intensiteten af brugerens træningsaktiviteter. For bedre at kunne måle den enkeltes overordnede sundhed og fitness er der en Pulse Ox Sensor i uret, som kan estimere blodets iltmætningsniveau. Uret har også smart-notifikationer, der gør det muligt at modtage e-mails, sms’er og påmindelser direkte på uret, aktivitetstracking og forudindlæste aktivitetsprofiler for løb, cykling og svømning. Uret byder også på Garmin Pay, en kontaktløs betalingsfunktion, som gør det nemt at betale med Approach S62 og bruge mindre tid i køen og mere tid på golfbanen.

Golfspillere kan få glæde af Approach S62’s lange batterilevetid, der kan holde op til 20 timer i GPS-tilstand og op til 14 dage i smartwatch-tilstand. Takket være Garmins Quickfit remme kan urets udseende nemt ændres med nye remme i læder, silikone, nylon eller titanium. Golfspillere kan også downloade tilpassede urskiver, apps og widgets i Connect IQ Store.

Approach S62 er tilgængelig i løbet af 1. kvartal med en vejledende udsalgspris på DKK 4.599. Læs mere på garmin.com/golf.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>