Nordic Drugs lancerer nyt lægemiddel til medicinsk abort – Topogyne kommer til Danmark
Hjem EFTER ARBEJDE Nordic Drugs lancerer et nyt lægemiddel til medicinsk abort – Topogyne kommer til Danmark

Nordic Drugs lancerer et nyt lægemiddel til medicinsk abort – Topogyne kommer til Danmark

Af Redaktionen

Lægemiddelvirksomheden Nordic Drugs lancerer Topogyne på det danske marked.

Topogyne er det første misoprostolbaserede lægemiddel med indikation for abort og forventes at erstatte Cytotec som andet trin ved medicinske aborter.

Nu lancerer Nordic Drugs Topogyne i Danmark. Lægemidlet anvendes som andet trin ved medicinsk afbrydelse af igangværende graviditet og indtages mellem 36 og 48 timer efter mifepriston (Mifegyne eller ved forberedelse af cervix uteri til kirurgisk abort i første trimester. Topogyne indeholder det aktive stof misoprostol og er det første af sin art med indikation for abort. Det forventes, at Topogyne skal erstatte lægemidlet Cytotec, som ofte anvendes ved medicinske aborter i Danmark i dag, men som mangler medicinsk abortindikation. Lanceringen betyder, at Nordic Drugs nu kan tilbyde samtlige lægemidler til medicinsk abort.

Nordic Drugs lancerer nyt lægemiddel til medicinsk abort – Topogyne kommer til Danmark– Vi er meget stolte over vores arbejde inden for gynækologi, og det er en milepæl for os, at vi nu kan tilbyde en portefølje, som dækker alle trin ved medicinsk abort. Vi mener, at vi kan forbedre sikkerheden omkring medicinsk abort yderligere i Danmark ved at tilbyde Topogyne, som har patientinformation og pakningsstørrelser, der er specifikt tilpasset til abort.

Aborter

I 2021 blev der foretaget næsten 14 000 aborter i Danmark, og langt størstedelen bestod af såkaldt medicinske aborter, hvor graviditeten afbrydes ved hjælp af indtagelse af lægemidler. Metoden anses for at give færre komplikationer sammenlignet med kirurgiske aborter.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>