På tur med Grønlands Forundersøgelser: Her er forholdene så barske, at udstyret er nødt til at kunne modstå stort set alt
Hjem UNDERSØGELSE På tur med Grønlands Forundersøgelser: Her er forholdene så barske, at udstyret er nødt til at kunne modstå stort set alt

På tur med Grønlands Forundersøgelser: Her er forholdene så barske, at udstyret er nødt til at kunne modstå stort set alt

Af Redaktionen

ASIAQ Greenland Survey står bag mange af de målinger, som ligger til grund for alverdens klimaundersøgelser.

Men arbejdet i et af de mest barske områder i verden er ikke for de sarte.

Voldsomme vejrforhold, en høj grad af uforudsigelighed og helikopteren som et af de foretrukne transportmidler. Sådan lyder arbejdsbetingelserne for de knap 30 ansatte på ASIAQ Greenland Survey. Organisationen står for at foretage blandt andet vejrmålinger, formålinger til mineudvinding og etablering af vandkraftværker samt ikke mindst miljømålinger for diverse forskere og universiteter verden over.

Spørger man IT-teknolog Angunnguag Boassen, er der tale om et særdeles spændende arbejde, som dog også er både stressende og til tider helt og aldeles uforudsigeligt på grund af de omskiftelige vejrforhold.

”Man føler altid, at man ved så nogenlunde, hvad man går ind til om morgenen, men så er der alligevel altid noget, der ændrer sig og udfordrer os på den ene eller anden måde. Man kan sige, at vores arbejde går ud på at måle naturen, men desværre er naturen lidt ligeglad med vores tidsplaner. Det er helt sikkert ikke et almindeligt 8-16-arbejde,” siger Angunnguag Boassen, der er født i Grønland, men uddannet på Aalborg Universitet.

Kolleger måtte vente på helikopter i en uge

Udfordringerne bunder blandt andet i, at Angunnguag Boassen og kollegerne kun har et ganske lille vindue til at indsamle data og vedligeholde det udstyr, der er placeret over det meste af Grønland. Der er tale om blandt andet vejrstationer og andet måleudstyr, som løbende har et behov for kalibrering og eftersyn, ligesom alle data bliver overført til computerenheder i felten og efterfølgende bearbejdet på hovedkontoret i Nuuk.

”Om sommeren rejser vi rundt i hele landet i huj og hast for at udnytte de gode temperaturer. Det er markant lettere for os at foretage vores arbejde, når det foregår i plusgrader i stedet for 20 graders frost. Derudover laver vi ofte vandmålinger, og det kan man af gode grunde ikke gøre, når vandet er frosset. Vi er også meget udfordret af regn og sne, og at vejret kan skifte meget voldsomt i løbet af bare et enkelt døgn,” fortæller Angunnguag Boassen og uddyber:

På tur med Grønlands Forundersøgelser: Her er forholdene så barske, at udstyret er nødt til at kunne modstå stort set alt”Uforudsigeligheden bunder blandt andet i, at vi ikke kan være sikre på at få et lift hjem, hvis vejrforholdene pludselig ændrer sig, mens vi er på felttur. Helikopteren bliver der ikke og venter på os. Vi kan for eksempel tage af sted i strålende solskin og vågne op til et snelandskab næste morgen. I et enkelt tilfælde måtte et par af mine kolleger vente i en uge på at kunne blive fløjet retur. Det sker også, at vi kommer halvvejs ud til lokationen for så at ryge ind i sne eller slud, hvor der er fare for overisning, fordi piloten kan se, at der er minusgrader på vej. Så må man omgruppere og vente til en anden dag,” siger han.

Barske forhold kræver robust computerudstyr
Med vejrforhold som disse kræver arbejdet i sagens natur robust udstyr, der kan holde til lidt af hvert. Ifølge Angunnguag Boassen skal teamets udstyr udover regn og sne kunne modstå massiv påvirkning fra støv, ligesom en del af arbejdet foregår til havs, når ASIAQ Greenland Survey foretager vandmålinger eller målinger i havne.

Derfor har ASIAQ Greenland Survey i flere år gjort brug af computere fra Panasonic TOUGHBOOK til overførsel af de data, som eksempelvis klimastationerne måler i al slags vejr. Ganske enkelt fordi enhederne er langtidsholdbare og kan modstå særdeles hård behandling.

”Fordi en stor del af vores arbejde foregår ude i felten, er vores computere nødt til at kunne fungere i den fri natur uden at gå i stykker og uden fejlmeddelelser, som er umulige at gøre noget ved på stedet. Vi har brugt lap-tops fra Panasonic TOUGHBOOK i syv-otte år uden problemer, selv om de virkelig har været ude for lidt af hvert. Tidligere i år skiftede vi til computere af samme mærke – stadig uden problemer” siger Angunnguag Boassen.

”Vi forsøger selvfølgelig at undgå det, men det sker, at computerne bliver tabt eller smidt ude i felten, når tingene skal gå lidt hurtigt. Det er en stor praktisk og mental fordel, at vi ved, at enhederne kan holde til at få nogle tæsk. Derudover har det vist sig vigtigt, at Panasonic-computerne har USB-porte med cover på, så vi heller ikke behøver at bekymre os om, om der kommer støv eller regn ind,” siger den 28-årige IT- og elektronikteknolog, der har været ansat i ASIAQ Greenland Survey i seks år – og som ikke har fortrudt et sekund på trods af strabadserne.

”Det er hårdt arbejde, men også fantastisk spændende. Det har krævet lidt tilvænning at arbejde på den måde, vi gør, hvor vi ofte er afsted mange dage ad gangen og arbejder under nogle ret ekstraordinære forhold. Uanset om det regner, sner eller blæser, er vi nødt til at udføre vores opgaver. Det er der noget unikt ved,” siger han.
De hårdføre Panasonic TOUGHBOOK-computere er leveret til ASIAQ Greenland Survey af den danske IT-leverandør Northcom.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>