Salgsstart for Samsungs første roterende TV, The Sero

Samsung lancerer nu det nyeste bidrag inden for TV-innovation på det nordiske marked, The Sero.

Salgsstart for Samsungs første roterende TV, The Sero 1Samsungs første lodrette tv, der kan skifte mellem landskabs- og portrætformat. The Sero har en lodret mobilvenlig skærm og kan også rotere vandret for at matche indholdet, præcis ligesom en smartphone. Ved at trykke mobilen let mod skærmkanten tilsluttes mobilen TV’et og viser indholdet på skærmen.

Den roterende skærm tilpasser sig indholdet uanset størrelse eller format. Gennem AI Upscaling analyserer og skalerer The Sero hver scene til full UHD 4K, uanset hvilken type indhold du ser. Data fra millioner af eksempler på indhold bruges til at klassificere aspekter såsom teksturer og kanter, så samtlige scene opskaleres optimalt. Ved hjælp af HDR 10+ behandles hver scene individuelt for fantastisk billedkvalitet ved hjælp af dynamisk Tone Mapping. Det betyder fyldigere farver, dybere kontraster og en bedre visuel oplevelse i hver eneste scene.

The Sero er også udstyret med et integreret lydsystem for en maksimal TV-oplevelse. The Sero har højtalere, som er frontvendt og derved kommer lyden lige frem til dig i stedet for ned i jorden, som på mange andre TV. Derudover er der også indbygget Bluetooth i TV’et.

– The Sero er et godt eksempel på et fleksibelt TV, der imødekommer dagligdagens digitale behov. Uanset om det drejer sig om almindeligt TV eller indhold, du selv har oprettet, som kan variere i format og ydeevne. Sammen med Samsungs TV-teknologi er dette det ultimative TV for forbrugeren, der ønsker adgang til både traditionelt vandret indhold samt lodret indhold uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Morten Bang, Account Manager & Product Specialist TV/AV Denmark.

Ved hjælp af fem forskellige præsentationstilstande bliver The Sero ubemærket en del af rummet, når det er slukket. Vælg mellem plakat, ur, foto, lydvæg eller Cinemagraph. Det minimalistiske design gør også, at TV’et passer ind i de fleste værelser og ved hjælp af monterbare hjul, der kan købes separat, er det også let at flytte.

Samsung fungerer med de mest populære platforme og systemer til intelligente hjem, og TV’et fungerer blandt andet med Bixby, Apple AirPlay 2 og Samsung SmartThings-appen.

Samsung The Sero fås i butikkerne fra uge 23 og kommer i størrelse 43” med en marineblå stativ. Vejledende udsalgspris på 11 900 DKK.