Sony viser deres nyeste initiativer frem til CES 2021

Sony viser deres nyeste initiativer frem til CES 2021, der i år afholdes digitalt fra den 11.-14. januar 2021.

Sony viser deres nyeste initiativer frem til CES 2021Årets tema for nyhederne er “Redefining Our Future with Tomorrow’s Technologies”. Se mere her: https://square.sony.com/

Sony udnytter ”3R Technology” (’Reality’, ’Real-time’ og ’Remote’) til at skabe Kando (følelser) gennem underholdning.

Sonys tilstedeværelse på CES 2021 er bygget op omkring 12 emner, der viser, hvordan 3R-teknologierne bidrager til den nyeste udvikling inden for områderne: ’Værktøjer og løsninger til indholdsproduktion’, ’Fordybende underholdningsoplevelser’ og ’Teknologi til en bedre fremtid’.

I forbindelse med dette års CES, er der udgivet en videopræsentation, hvor Kenichiro Yoshida, der er Chairman, President og CEO hos Sony Corporation, fortæller om udvalgte Sony initiativer, herunder PlayStation®5, VISION-S og Airpeak, hvor han understreger: ”Der er ingen grænser for kreativiteten med Sonys teknologier”.

Herefter indtager Bill Baggelaar, der er EVP & CTO Technology Development hos Sony Pictures Entertainment (SPE), den virtuelle scene, hvor han introducerer den seneste udvikling inden for virtuel produktionsteknologi og volumetrisk billedfremstilling samt samarbejdsinitiativerne med Sonys nye serie af BRAVIA XR-modeller.

Efterfølgende introducerer Jim Ryan, som er President og CEO for Sony Interactive Entertainment (“SIE”), udviklingen i PlayStation®-fællesskabet: ”Vores fællesskab består af et stærkere netværk end nogensinde før. Det har aldrig været så mangfoldigt, og vi hylder de forskellige synspunkter og typer, der udgør vores fællesskab.”
Afslutningsvis demonstrerer Dennis Kooker, President, Global Digital Business and U.S. Sales fra Sony Music Entertainment (SMEI), de mange former for unikke samarbejder, der er undervejs, og som involverer artister og ny teknologi.

Al Sonys CES-materiale og alle præsentationer vil være tilgængelig via Sonys nye digitale eventplatform ”Sony Square”. Platformen, der lanceres i forbindelse med CES 2021, vil i fremtiden være her, brugere kan finde al relevant digitalt eventmateriale for produkter, indhold og teknologier på tværs af alle Sonys divisioner.

Værktøjer og løsninger til indholdsproduktion

Virtuel produktion med volumetriske optagelser fra den virkelige verden

Omgivelser og beliggenhed for en tv- eller filmproduktion kan optages med 3D volumetrisk point cloud-data og derefter behandles og gengives med Sony Innovation Studios’ ”Atom View ”-software. Hermed bliver det muligt at benytte optagelserne som baggrundsbillede på en Crystal LED-skærm og foretage virtuel produktion i realtid.

Live-koncertoplevelse med Madison Beer med 3D Creation-teknologi

Sangeren og sangskriveren fra Epic Records, Madison Beer, samarbejder med Sony Music Entertainment (SMEI) og Verizon for at skabe en fordybende og realistisk musikoplevelse, der nytænker koncertoplevelser til visning på tværs af digitale platforme. Ved hjælp af de nyeste innovationer inden for 3D-teknologi i realtid, er Madison Beer blevet omdannet til en realistisk avatar, der udfører et medley af sine nyeste sange i en virtuel rekonstruktion af Sony Hall.

360 Reality Audio-værktøj til musikproduktion

Sony og Virtual Sonics Inc., som udvikler musiksoftware, har skabt 360 Reality Audio Creative Suite, der er et værktøj til produktion af 360 Reality Audio-kompatibel musik. Værktøjet lader let kunstnere og artister skabe musik i et 360 sfærisk lydfelt fra deres eksisterende produktionsplatforme.

For mere information, besøg: https://pressecenter.sony.dk/pressreleases/sony-udvider-360-reality-audio-oekosystemet-3063418

Sony viser deres nyeste initiativer frem til CES 2021

Airpeak

Sony løfter for første gang sløret for deres “Airpeak” dronedesign. Airpeak er udstyret med et spejlløst Sony Alpha™ fuldformatkamera, hvilket muliggør dynamiske optagelser. Sammen med en præcis og stabil flyvning, skal Airpeak øge kreativiteten hos videoskabere og give dem mulighed for at skabe nye udtryk. Med dette initiativ sigter Sony efter at bidrage til udviklingen af droner og skabe værdi på højeste niveau inden for dette vækstmarked.

Sony viser deres nyeste initiativer frem til CES 2021

Videoproduktion med Xperia 5 II

Xperia 5 II er en 5G-smartphone i Sonys flagskibsserie, der giver brugerne endnu flere muligheder for at udtrykke sig ved hjælp af Photography Pro-funktionen, mens Cinematography Pro “powered by CineAlta” giver endnu bedre filmoptagelsesoplevelser ved hjælp af muligheden for at ændre parametre og farveindstillinger for optagelserne. En farveindstilling, der er inspireret af Master Monitor-farvegengivelsen fra Sonys professionelle teknologi, sikrer nøjagtige farver til skærmen, som skaberne havde tænkt det. Og takket være 5G er det muligt at udføre dataoverførsler og -modtagelse i realtid.

Sony viser deres nyeste initiativer frem til CES 2021

Spatial Reality Display

En ny skærm, der gengiver virkelighedstro tredimensionelle billeder, der gør det muligt at præsentere visioner på realistisk vis, f.eks. nye produktdesigns eller variationer i forskellige farver eller former. Med den ekstraordinære realisme og detaljerigdom kan videoer benyttes i et endnu større omfang, f.eks. til tredimensionel skiltning i butikker, der giver et realistisk indblik i et produkts dybde, struktur og udseende.

Sony viser deres nyeste initiativer frem til CES 2021

 

Crystal LED Display

Den nye Crystal LED-serie kommer med “X1™ for Crystal LED”, der er en billedkvalitetsprocessor med høj ydeevne, som inkorporerer LED-styringsteknologi, der er udviklet til Sonys banebrydende Crystal LED, samt den anerkendte signalbehandlingsteknologi fra Sonys BRAVIA-tv’er.

Skærmene kommer i en række forskellige layouts og størrelser alt efter formål, f.eks. til en virksomheds showrooms, lobby eller virtuelle produktioner.

Sony viser deres nyeste initiativer frem til CES 2021

Hawk-Eye og Pulselive udfordrer kutymerne indenfor sport

Hawk-Eye, der er en Sony-virksomhed, som leverer officielle løsninger til sport samt analysetjenester, og Hawk-Eye’s digitale division Pulselive, som leverer digitale løsninger, der forbedrer oplevelsen for sportfans, udvikler sammen nye innovationer til sportsindustrien. Fremover vil Sony levere nye former for underholdningsmuligheder, der visualiserer sportsindhold og -data.

Sony viser deres nyeste initiativer frem til CES 2021

Fordybende underholdningsoplevelser

BRAVIA XR

Den nye BRAVIA XR er udstyret med Cognitive Processor XR, der leverer intelligens, som afspejler menneskets kognitive egenskaber. Processoren opdeler skærmen i adskillige zoner og registrerer fokuspunktet i billedet. I modsætning til konventionel kunstig intelligens er Cognitive Processor XR i stand til at krydsanalysere en række elementer på samme tid for at producere et billede, der er mere naturligt og tættere på menneskets hukommelse. Den opskalerer ligeledes lyd til 5.1.2-kanaler, som indkapsler seeren i surroundsound for en realistisk og fordybende audiovisuel oplevelse.

Sony viser deres nyeste initiativer frem til CES 2021

360 Reality Audio-videostreaming

I samarbejde med nogle af de største pladeselskaber og streamingtjenester lancerer Sony i slutningen af året en videostreamingtjeneste til liveoptrædener, der kombinerer et rumligt lydfelt med billeder i 360 Reality Audio. Lytteren vil få en altomsluttende oplevelse, som var de i samme rum som artisten. Forud for lanceringen vil en optræden af Zara Larsson blive tilgængelig. Dette bliver den første video i 360 Reality Audio-formatet. For mere information, besøg https://pressecenter.sony.dk/pressreleases/sony-udvider-360-reality-audio-oekosystemet-3063418

Sony viser deres nyeste initiativer frem til CES 2021

PlayStation®5

PlayStation®5, som blev lanceret i november 2020, kommer med en ultrahurtig SSD-adgang, integreret brugerdefineret I/O (input/output), trådløs DualSense™-controller og 3D-audioteknologi, der muliggør næste generations revolutionerende spiloplevelser. Ud over de mange spiltitler, som allerede var tilgængelige ved lanceringen, vil Sony Interactive Entertainment, samt udviklere over hele verden, fortsat levere en række fantastiske og banebrydende titler i fremtiden.

Teknologi til en bedre fremtid

VISION-S

Med målet om at bidrage til udviklingen af mobilitet, er VISION-S nået til det næste trin i udviklingsfasen. For fortsat at udvikle bilens sikkerhed, underholdning og tilpasningsevne, begyndte den egentlige test på offentlige vej i Østrig i december 2020 for at kunne udføre en teknisk evaluering.

Sony viser deres nyeste initiativer frem til CES 2021

 

Som et “kreativt underholdningsfirma med et solidt fundament af teknologi” vil Sony fortsat levere Kando (følelse)ved hjælp af 3R-teknologierne, der gør det muligt at dele indhold uanset placering (Remote), uden forsinkelse (Real-time) og med en tro virkelighedsfølelse (Reality).