Denons nye PerL True Wireless in-ear høretelefoner
Hjem NYE PRODUKTER Denons nye PerL True Wireless in-ear høretelefoner

Denons nye PerL True Wireless in-ear høretelefoner

Af Redaktionen

Tiden med one-sound-fits-all høretelefoner er forbi.

Samarbejdet mellem Denon og Masimo giver en personlig lytteoplevelse med Masimos nye Adaptive Acoustic Technology (ATT), der tilpasser sig efter den enkelte lytters hørelse.

Masimo, en førende udvikler af medicinske og forbrugerrettede teknologiløsninger, udvider sin premium Denon-portfølje og introducerer sin seneste innovation, Masimo AAT.

Med de nye Denon PerL og PerL Pro True Wireless in-ear høretelefoner har lytterne mulighed for at oprette en personlig lytteprofil, der med Masimo ATT tilpasser og optimerer lydkvaliteten specifikt til den enkelte brugers hørelse.

Navnet på høretelefonerne symboliserer Masimos mål om at give lytterne endnu bedre mulighed for at nyde musik gennem en yderst personlig lytteoplevelse (Personalized Listening experience).

”Epoken med one-sound-fits-all er ovre. PerL finder automatisk den optimale lyd for hver enkelt person og tilpasser sig dine unikke ører. Jeg er personligt imponeret over, hvor god PerL Pro er. Jeg har ikke hørt min musik sådan, siden jeg var 18. PerL er intuitiv, komfortabel og ergonomisk, og med lanceringen af PerL transcenderer vi lytteoplevelsen. Vi glæder os til få vores kunder til at slutte sig til os i dette nye paradigme,” siger Joe Kiani, grundlægger og administrerende direktør for Masimo.

Personlig lyd takket være videnskaben

Hørelsen varierer fra person til person og ikke to ører er ens. Derfor anvender både Denon PerL Pro og Denon PerL Masimos adaptive akustiske teknologi til at måle svage otoakustiske emissioner (OAE’er), som produceres af det indre øre, når det påvirkes af en række toner.

OAE’erne, som er et biprodukt af de ydre hårcellers aktive funktion, analyseres for at bestemme, hvor følsomme en persons ører er over for hver frekvens. Når analysen er fuldført oprettes en personlig lytteprofil i Denon PerL Headphone-appen til iOS og Android ved hjælp af kunstig intelligens.

Dermed oplever lytteren en uovertruffen dybde, detaljer og klarhed – perfekt afstemt til lytterens egen hørelse tilsat Denons levende og rummelige signaturlyd.

Flere justeringsmuligheder i app’en

Denons nye PerL True Wireless in-ear høretelefonerDenon PerL-brugere er desuden i stand til at tilpasse de personlige profiler gennem Denon Headphones-appen, hvor man let kan vælge funktioner såsom selektiv støjreduktion eller Social Mode, der giver mere plads til lydene fra omgivelserne. Derudover er det blandt andet muligt at styre play/pause, afspil næste samt justering af lydstyrke via høretelefonens touch-controller.

PerL Pro har otte mikrofoner (sammenlignet med de fire i PerL) og opgraderet støjreduktion, der automatisk justerer og udligner niveauet af lyde fra omgivelserne med tætheden af pasformen i ørerne.

Denon PerL Pro skaber desuden en surround sound-effekt, der forbedrer den overordnede lydoplevelse i et kompakt og behageligt trådløst design.

Trådløs lytteoplevelse af højeste kvalitet

Hvor standard Bluetooth-teknologi først komprimerer og dernæst dekomprimerer lyden under den trådløse transmission, leverer Denons PerL Pro-høretelefoner en fremragende lydgengivelse svarende til CD-kvalitet ved afspilning fra high-fidelity-streamingkilder.

Både med og uden den personlige lytteprofil leverer Denon PerL og PerL Pro en fremragende lytteoplevelse og hæver barren for lydkvaliteten i trådløse in-ear høretelefoner.

Et begrænset antal Denon PerL- og PerL Pro-hovedtelefoner kan nu købes hos HiFi-Klubben for henholdsvis 1499 og 2599 kroner, indtil en mere omfattende udrulning af produkterne finder sted senere i år.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>