Produktivitet og sikkerhed er i højsædet med Lenovos nye opdaterede serie af business-computere.
De nye modeller er kompakte af størrelse, men byder på stor computerkraft og førende fysiske og digitale sikkerhedsløsninger.
Skal du bruge computerkraften fra en stationær, kompaktheden fra en alt-i-én-pc eller mobiliteten fra en bærbar? Lenovos nye modeller i ThinkCentre- og ThinkPad-serierne kan tilfredsstille stort set alle behov. De fås i et væld af forskellige størrelser og formfaktorer, og så byder de samtidig på masser af computerkraft og sikkerhedsløsninger, der beskytter følsomme data fra at ende i de forkerte hænder.
De nye tilføjelser er ThinkCentre M90, M80 og M70, de kompakte Tiny in One-computere TIO22 og TIO24 samt de mobile workstations ThinkPad P14s og P15s, der gør det let at køre programmer som AutoCAD, Revit og SOLIDWORKS på farten.
ThinkCentre-modellerne kan blandt andet fås med op til 10. generations Intel Core vPro-processorer og skærpet digital sikkerhed fra Lenovos ThinkShield. Foruden at være rustet mod digitale angreb er de stationære computere også godt beskyttet mod fysisk tyveri.
De er nemlig udstyret med sikkerhedsløsninger som Kensington-lås, Smart Cable Clip og Chassis E-Lock.
Kompakte arbejdsheste
Stationære computere behøver ikke længere være ensbetydende med store, støvede kabinetter. Det er både ThinkCentre- og TIO-modellerne præmieeksempler på. Samtlige kabinetter fylder mindre end nogensinde før, og de mindste optager ikke mere rum end en enkelt liter.
De tre nye modeller i ThinkCentre M-serien kommer i mange forskellige størrelser og med varierende konfigurationer, så det er nemt at finde en, der passer til dine behov:
- ThinkCentre M70 kan fås i alle formfaktorer. I M70a får du en elegant 21,5 tommer alt-i-én-pc med flere af de samme funktioner, som du finder i storebroderen M90a.
- ThinkCentre M80 tilbyder en solid computer-løsning – blandt andet takket være en 10. Gen Intel Core vPro-processor og stærke sikkerhedsløsninger.
- Med ThinkCentre M90 får du førsteklasses ydelse med op til 10. generations Intel Core vPro® i9 processor og moderne standby-funktioner, som sikrer et effektivt strømforbrug. M90 Tower og Small Form Factor byder desuden på muligheden for et ekstra SSD-lager og Flex-IO, som gør det let at tilslutte en ekstra skærm med USB Type-C, HDMI, DisplayPort eller VGA.
Med ThinkCentre-in-One (TIO) kan du få en modulær løsning, som du løsende kan opgradere, hvis behovet for computerkraft bliver større. Du indsætter én af de helt små Tiny-desktops på bagsiden af en TIO-skærm – det er helt enkelt – og så har du en stærk alt-i-én-pc. TIO22 og TIO24, som modellerne hedder, har desuden indbygget kamera og mikrofon, hvilket gør dem ideelle til videomøder.
Bærbare arbejdsmaskiner med 14 timers batteritid
For ingeniører, designere, studerende, undervisere og alle andre, der har behov for stor ydelse på farten, er de nye ThinkPads fremragende bekendtskaber. ThinkPad P14s og P15s kan præstere op til 14 timers batteritid og nok computerkraft til at håndtere krævende programmer.
Du kan få dem med op til 10. generations Intel Core-processor som en Core i7-10810u, som er ideel til AEC- og CAD-brugere. Derudover rummer de op til et NVIDIA Quadro-grafikkort, WiFi 6, op til 2 TB lagerplads og understøtter Ubuntu og Red Hat Linux.
ThinkPad P14s har en 14-tommer skærm, mens P15s har en skærm på 15 tommer. Begge tilbyder de skærme med op til 4K-opløsning med Dolby Vision HDR og præcis farvekalibrering fra X-Rite Pantone Factory Color Calibration.