Ny rapport fra Dell Technologies viser, at unge mellem 18-26 år vil acceptere kortsigtet nedgang i BNP-vækst til fordel for en langsigtet og mere bæredygtig økonomisk vækst.
Samtidig efterspørger unge et digitalt kompetenceløft og hybride arbejdsmiljøer, når de tænker på deres fremtidige karriere.
En dugfrisk global rapport fra Dell Technologies dykker ned i, hvilke ønsker og holdninger unge mellem 18 og 26 år, også kendt som Generation Z, har til fremtidens teknologi. I undersøgelsen, der er udført af analysevirksomheden Savanta ComRes, fortæller hele 47 pct. af de unge, at de prioriterer langsigtede investeringer i bæredygtighed højere end kortsigtet BNP-vækst. I rapporten fremgår det også, at Generation Z anser bæredygtig energi, cirkulær økonomi og mere bæredygtig offentlig transport som de tre vigtigste investeringsområder for fremtiden. 25 pct. støtter desuden initiativer til mere uddannelse af borgere i bæredygtighed.
“Unge mellem 18-26 år er meget bevidste om, at fremtidens offentlige investeringer vil have stor betydning for deres liv. Derfor forventer de også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har et langsigtet og bæredygtigt perspektiv på fremtidens økonomiske vækst. Der ligger altså en gylden mulighed i at skabe større samhørighed med Generation Z gennem langsigtede investeringsstrategier, der centrerer sig om bæredygtighed,” siger Marianne Lindhard Moe, der er administrerende direktør for Dell Technologies i Danmark.
Adspurgt om, hvilke elementer, der skal spille ind i en bæredygtig investeringsstrategi, svarer 64 pct., at teknologiske løsninger skal have indflydelse på f.eks. håndteringen af klimakrisen. Derudover svarer 56 pct., at der også er behov for mere lovgivning og større investeringer i cybersikkerhed for at beskytte kritisk infrastruktur og sikre, at private virksomheder opfylder gældende standarder. Her mener 38 pct., at offentlig-private samarbejder kan være med til at holde alle parter ansvarlige.
Gen Z vælger arbejdsgiver ud fra niveauet af fleksibilitet og digitale løsninger
Generation Z er vokset op med teknologi og kender derfor de mange muligheder, der er ved at anvende digitale værktøjer i hverdagen. Det gælder både privat, men i særdeleshed også på arbejdspladsen. Over halvdelen (55 pct.) af Generation Z anser således fleksibilitet og muligheden for at arbejde fra andre steder end kontoret som et vigtigt parameter, når de skal vælge deres fremtidige arbejdsplads.
Når det kommer til kontakt med det offentlige, forventer den unge generation, at dialogen foregår digitalt, og fungerer det ikke optimalt, kan det have konsekvenser. I rapporten fortæller 21 pct. nemlig, at de har undladt at bestille tid hos egen læge eller andre dele af sundhedsvæsnet, fordi det ikke var mulighed for at bestille tid online.
“Der er ingen tvivl om, at teknologi spiller en meget stor rolle i livet hos de yngste generationer, og i særdeleshed hos Generation Z. Derfor skal vi som samfund og arbejdsgivere imødekomme deres ønsker om en digital hverdag, uanset om det handler om at give dem muligheden for at arbejde hybridt eller levere digitale løsninger fra det offentlige. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi som arbejdsgiver, at de finder en anden arbejdsplads, og samfundet kan i værste fald risikere, at de unge f.eks. undlader at svare på vigtige henvendelser fra myndigheder, fordi det ikke fungerer optimalt,” forklarer Marianne Lindhard Moe.
Født til teknologi, men efterspørger digitalt kompetenceløft
Ifølge rapporten svarer 76 pct., at det er vigtigt at tilegne sig nye digitale færdigheder for at øge deres fremtidige karrieremuligheder. Men til trods for, at Generation Z ofte har stor indsigt i de seneste digitale tendenser, har de ikke udelukkende opnået deres digitale færdigheder gennem uddannelsessystemet. 44 pct. af respondenterne svarer, at de udelukkende har tilegnet sig grundlæggende computerfærdigheder i skolen, mens 12 pct. slet ikke mener, at de har modtaget undervisning i teknologi eller digitale kompetencer. Desuden hævder 37 pct. af Generation Z, at skolesystemet ikke har givet dem de nødvendige digitale kompetencer til brug i en fremtidig karriere.
For at imødekomme ønsket om et digitalt kompetenceløft foreslår 34 pct. af de unge at gøre teknologiundervisning på alle uddannelsesniveauer mere interessant og mere tilgængelig. En fjerdedel mener derudover, at obligatoriske kurser vil motivere flere studerende til at vælge en karrierevej inden for netop teknologi.
“Vi ser tydeligt, at teknologi og et fleksibelt arbejdsliv er afgørende for unge menneskers karriere. Derfor er det op til os som samfund, teknologivirksomheder og arbejdsgivere at tilbyde attraktive arbejdsforhold og i samarbejde forbedre kvaliteten af og adgangen til digitale løsninger. Lige nu ser vi desværre stor forskel på studerendes digitale færdigheder. Her kan uddannelsesinstitutioner og virksomheder i fællesskab arbejde for at reducere forskellen i en digital verden, der udvikler sig hurtigere end nogensinde før. Vores undersøgelse viser i hvert fald klart, at lysten til at udvikle digitale færdigheder er til stede hos Generation Z,” afslutter Marianne Lindhard Moe.
