Bayern Munchen vil tættere på de mange millioner fans, der aldrig får muligheden for at komme på stadion
Hjem NYE PRODUKTER FC Bayern Munchen vil tættere på de mange millioner fans, der aldrig får muligheden for at komme på stadion

FC Bayern Munchen vil tættere på de mange millioner fans, der aldrig får muligheden for at komme på stadion

Af Redaktionen

Kampen for at få fodboldfans’ gunst er gået ind i en ny æra.

Hvor den årlige trøje-lancering samt indhold på klubbernes hjemmeside for år tilbage kunne pirre interessen hos fans, er det helt anderledes i dag.

Tal viser, at næsten halvdelen af nutidens sportsfans, især de unge, benytter digitale tjenester, mens de ser live-sport på TV eller digitalt.

Kun en promille af de mange millioner af FC Bayern fans verden over får muligheden for at sætte sig på Allianz Arena 75.000 sæder i München til en given kamp. Derfor vil FC Bayern forbinde de resterende millioner af fans med deres yndlingsklub på digitale platforme.

Det er blandt andet formålet bag et nyt flerårigt partnerskab mellem virksomheden Adobe og en af verdens mest historiske og succesfulde fodboldklubber FC Bayern München,  Partnerskabet skal fremme klubbens digitale transformation og give nye oplevelser til klubbens mange millioner af nuværende og fremtidige fans, både online og offline.

“Nutidens FC Bayern-fans er digitalt kyndige og omfavner nye måder at komme tættere på vores klub og spillere. Derfor er det vores mål at skabe nyskabende og interessante interaktioner, der giver millioner af passionerede fans over hele verden spænding på kampdagen,” fortæller Oliver Kahn, CEO for FC Bayern.

Digitalisering af sportsbrands er kun i sin spæde start

Næsten halvdelen (47%) af nutidens sportsfans, især de unge, bruger flere enheder, mens de ser livesport på TV eller digitalt. Her er det især indhold som sociale medier, beskedtjenester og takeaway-tjenester.

Med det nye partnerskab og dermed flere digitale oplevelser på tværs af platforme, kanaler og enheder kommer FC Bayerns-fans derfor ikke længere til gå glip af et eneste øjeblik, uanset om de opholder sig hjemme, på farten eller på stadion. Når der f.eks. bliver scoret et mål, vil fansene modtage indhold på deres foretrukne kanaler for at fejre øjeblikket i realtid. Desuden vil fans kunne opleve eksklusiv adgang til behind-the-scenes-indhold samt andre matchday-oplevelser.

“FC Bayern har millioner af fans verden over, og de er allerede på forkant med at revolutionere fan-oplevelserne. Med dette partnerskab vil FC Bayern skabe flere unikke oplevelser, så fansene kan fejre deres passion for klubben, ligegyldigt hvor i verden de befinder sig,” siger Anil Chakravarthy, President for Digital Experience Business hos Adobe.

Bayern Munchen vil tættere på de mange millioner fans, der aldrig får muligheden for at komme på stadion

Rent praktisk skal Adobes Experience Cloud, herunder Adobe Consumer Data Platform, hjælpe FC Bayern med at administrere fanprofiler for bedre at forstå, hvordan deres fans interagerer med brandet. Det vil betyde, at den samlede oplevelse på kampdagen vil blive forstærket ved at give fansene eksklusiv adgang til billetter, rabatter og videoindhold.

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>