Ny DJI Mini 3 Pro: Første premium-drone som kan flyve i byen
Hjem NYE PRODUKTER Ny DJI Mini 3 Pro: Første premium-drone som kan flyve nu i byen

Ny DJI Mini 3 Pro: Første premium-drone som kan flyve nu i byen

Af Redaktionen

DJI, verdens førende producent af avancerede droner til både forbrugere og professionelle, lancerer i dag DJI Mini 3 Pro – en ultralet og kompakt drone til professionelle og krævende forbrugere, som med en vægt på under 250 gram (249 gram) kan benyttes i miljøer, hvor større droner normalt kræver særlige tilladelser, herunder i bymiljøer og indendørs.

Det giver helt nye kreative muligheder til dronepiloten.

Ny DJI Mini 3 Pro: Første premium-drone som kan flyve i byenDJI Mini 3 Pro kommer med et komplet nyt udseende og er optimeret til at få det meste ud af alle flyvninger. Med et mere ergonomisk design, bredere propeller og et mere intelligent system til at opdage og undgå forhindringer samt et større batteri får du en længere og mere sikker flyvetid med DJI 3 Mini Pro. DJI Mini 3 Pro har en flyvetid på 34 minutter. DJI Mini 3 Pro kan fås med en Smart Controller med indbygget kraftig belyst skærm, så du ikke behøver benytte din smartphone til at styre dronen.

Ingen behov for dronetilladelser

Den indbyggede gimbal, som holder den nu større 0,8 tommer store CMOS-billedsensor, med HDR-understøttelse, giver bedre muligheder for at indfange det perfekte videobillede – selv i snævre omgivelser.

Den nye sensor giver desuden de flotteste fotos med større 2.4μm pixels og en blænde på f/1.7.
Videomæssigt er det muligt at fange RAW-video ved 4K/60fps, og skal alle detaljer foreviges, kan du skabe dramatiske klip med 1080p/120fps slowmotion.

Selvom DJI Mini 3 Pro er tætpakket med den mest avancerede teknologi og et større batteri, så er vægten lavere end nogensinde før. Med en vægt på 249 gram flyver DJI Mini 3 Pro lige under 250 gram-grænsen for, hvornår en drone kræver særlig tilladelse til at flyve i befolkede områder, hvilket giver uanede kreative muligheder for content-creators, dronepiloter og fotografer. Dette bakkes op af Mini 3 Pro-dronens sammenklappelige design, som gør den let at have med sig overalt, og den er klar til at flyve på ingen tid.

Klar i by og i skov

Med markedets mest avancerede videotransmissionssystem i DJI O3 er det muligt at livetransmittere 1080p/30fps på afstande helt op til 6 kilometer, og signalet forbliver kraftfuldt, uanset om du er i byen eller i skoven med DJI Mini 3 Pro.

DJI Mini 3 Pro byder desuden på en lang række avancerede funktioner, som hjælper både professionelle og nye dronepiloter med både at flyve og optage fantastisk billedmateriale.

True Vertical Shooting hjælper med at fange fotos i både landskab- og portræt-orientering ved at rotere den indbyggede gimbal 90 grader, så billedet ikke skal beskæres, og med en række automatiske sporingssystemer kan du skabe fede, automatiske sekvenser.

Mastershot-funktionen er en favorit og kan hjælpe særligt nybegyndere inden for dronefotografering. Vælg dit motiv, og lad dronen klare resten. Via avancerede flyvninger og automatisk sammenklipning skaber Mini 3 Pro små færdige og filmisk flotte sekvenser, som er klar til brug. Det samme skabes via den indbyggede Timelapse-funktion, og det hele kan deles via den indbyggede QuickTransfer-funktion.

Nøglespecifikationer

  • Maksimal flyvehøjde: 4000 meter.
  • Maksimal flyvetid: 34 minutter (Standard batteri)
  • Maksimal hastighed: 16 m/s (S-tilstand)- 10 m/s (N-tilstand)-6 m/s (C-tilstand)
  • Maksimal flyvedistance: 18 km
  • Maksimal vindmodstand: 29 til 38 km/t (niveau 5)
  • Trådløst internet: 802.11 a/b/g/n/ac
  • Bluetooth: 5.2
  • Driftstemperatur: 0 til 40°C
  • Global Navigation: GPS+Galileo+ BeiDou
  • Sensor: 0,8″ CMOS/effektive pixels: 48 MP
  • Objektiv: FOV: 82,1/Tilsvarende format: 24 mm – Blænde: f/1,7/Rækkevidde: fra 1 m til ∞
  • Video: 4K/2,7K/FHD/Slow Motion: 1920 x 1080
  • QuickShot: Dronie, Raket, Cirkel, Spiral, Asteroide, Boomerang
Tilgængelighed og pris

DJI Mini 3 Pro kan bestilles i Danmark via droner.dk fra i dag d.10. maj, med levering fra d. 17. maj, til følgende vejledende priser:

6499 kr. – DJI Mini 3 Pro (GL)
7799 kr. – DJI Mini 3 Pro (DJI RC) (GL)

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>