Nye as-a-Service-løsninger fra Dell Technologies gør it-infrastruktur mere simpel
Hjem CLOUD Nye as-a-Service-løsninger fra Dell Technologies gør it-infrastruktur mere simpel

Nye as-a-Service-løsninger fra Dell Technologies gør it-infrastruktur mere simpel

Af Redaktionen

Dell Technologies løfter i dag sløret for virksomhedens nye portefølje af as-a-Service-løsninger til Dell Technologies’ APEX – et koncept, der giver virksomheder frihed til at vælge it-løsninger som en abonnementsbaseret service.

Nye as-a-Service-løsninger fra Dell Technologies gør it-infrastruktur mere simpelDesuden reducerer APEX kompleksiteten og tiden, virksomheder bruger på at indkøbe, administrere, vedligeholde og servicere fysisk infrastruktur.

Blandt de nye løsninger er:

APEX Data Storage Services, der giver virksomheder mulighed for at bestille og forbruge enterprise-storage efter behov, uanset hvor eller hvornår de har brug for det.

Priserne på APEX Data Storage Services er transparente, og der er ingen gebyrer for ekstra ydelser, hvilket ikke før er set i public clouds. På den måde ved virksomhederne altid, hvad deres storage koster.

Teknologien fra Dell Technologies bliver udrullet i kundernes egne it-miljøer – uanset om der er tale om egne datacentre eller colocation. Virksomhederne kan vælge mellem tre forskellige ydelsesniveauer af block- og fil-storage efter netop deres behov, og de kan vælge mellem en binding på et eller tre år. Kapaciteten starter ved 50 terabyte.

APEX Cloud Services, der sikrer virksomheder en sammenhængende cloud-oplevelse på tværs af public, private og hybride clouds. APEX Cloud Services simplificerer og strømliner virksomheders cloud-miljøer ved at automatisere livscyklusadministration. Når først en cloud er valgt, kan virksomhederne få adgang til branchens hurtigste hybride cloud-udrulning, der er op til 86 procent hurtigere, end hvis man gør det selv fra bunden.

APEX Custom Solutions, der kommer med branchens største udvalg af it-infrastruktur-løsninger på abonnementsbasis.

APEX Flex On Demand, der tilbyder Dell Technologies’ servere, storage, datasikkerhed og hyperkonvergerede infrastruktur som en service, hvor kunderne selv vælger de rette produkter og services, hvorefter de kan skalere op og ned efter behov. De betaler selvfølgelig kun for de produkter og services, de bruger.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>