De nye servere fra Dell Technologies giver virksomheder langt bedre ydelse end tidligere, er designet med tanke på et grønnere datacenter og kommer med indbygget cybersikkerhed.
Dell Technologies har netop lanceret den nyeste generation af Dell PowerEdge-servere, der er verdens bedst sælgende serie af servere.
De nye servere kommer nu med 4. generation af AMD EPYC-processorer og giver virksomheder op til 121 pct. forbedring i ydelse i forhold til tidligere modeller. Serverne er nemlig skabt til at imødekomme virksomheders behov for ydelseskrævende workloads, som f.eks. dataanalyse.
De nye PowerEdge-servere er desuden designet med tanke på miljøet og kommer med Dell Technologies’ Smart Cooling-teknologi, der giver en bedre luftstrømning i serveren, hvilket sikrer, at serverne er nedkølede – selv ved maksimal belastning. Dermed kan serverne hjælpe virksomheder med at reducere deres CO2-udledning fra datacenteret.
Serverne har også indbygget cybersikkerhed, så virksomheders data forbliver sikre.